Job

Bliv en del af et team, hvor der er tillid til dig

Industritekniker med CNC-ekspertise

Bliv en del af teamet hos Midtsjællands Maskinværksted ApS, hvor vi værdsætter kvalitet og præcision i vores højteknologiske maskinpark. Er du fagligt stærk, og brænder du for at skabe unikke produkter med vores CNC-maskiner?

Vi tilbyder dig en unik chance for at vokse i en stilling, der er vital for virksomhedens succes. Få mere indblik i vores maskinpark her.

Dine kernekompetencer

  • Nysgerrighed og vilje til konstant læring.
  • Høj mødestabilitet.
  • Fokus på at imødekomme den kvalitet, kunderne forventer.
  • Organisatoriske evner.
  • Stærke samarbejdsevner.

Dine primære opgaver

  • Opstilling
  • Programmering
  • Produktion og overvågning.
  • Måling/kvalitetskontrol

Vi tilbyder

  • Et engageret team, der ser frem til at arbejde sammen med dig.
  • Godt arbejdsmiljø.
  • Flekstidsordning på daghold.
  • Udfordrende og varierede opgaver.
  • God løn, der matcher dine færdigheder.

Send din ansøgning til jc@msmv.dk hurtigst muligt – vi ansætter og afholder samtaler løbende.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jonas Christiansen, virksomhedsejer, på telefon 59 12 10 44 eller via kontaktformularen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i vores engagerede team.

Om Midtsjællands Maskinværksted

Midtsjællands Maskinværksted ApS er en moderne maskinfabrik på Sjælland, hvor vi har domicil i moderne bygninger. Vi har en vision om, at vores maskinfabrik skal være en af de bedste inden for vores branche med hensyn til kvalitet, leveringssikkerhed, service og bæredygtighed.

Højt kvalificerede medarbejdere

Vi beskæftiger højt kvalificerede medarbejdere på vores maskinfabrik, hvor alle, inklusiv ledelsen og direktionen, har en solid håndværksmæssig baggrund. Vi sørger løbende for, at vores medarbejdere bliver opdateret via interne og eksterne kurser og uddannelse inden for måleteknik, kvalitet m.m.

​Vi lægger vægt på at få mennesker, maskiner, håndværk og IT til at hænge sammen, så vi kan lave holdbare løsninger. Det sker altid med omtanke og effektivitet – til glæde for kunderne.

Skriv til os

Du kan altid kontakte os direkte. Du er også velkommen til at udfylde vores kontaktformular, hvor vi efterfølgende vil kontakte dig for en uforpligtende dialog.​

Indhent tilbud fra maskinværksted

Vi lægger vægt på, at vi skal besvare alle forespørgsler hurtigt og effektivt med angivelse af priser og leveringsterminer.
​Du kan kontakte os på telefon 59 12 10 44 eller sende en e-mail til jc@msmv.dk.