Samarbejdspartnere
Maskinværksted med fokus på kvalitet og service
To personer der giver hånd, symboliserer samarbejdet mellem Midtsjællands Maskinværksted og kunden. Hos Midtsjællands Maskinværksted løser vi gerne opgaver hvor vi står for totalleverancen. Dvs. hvis tegningen viser at emnet skal slibes, sammensvejses eller evt. overfladbehandles hvad enten det er hærdning, eloksering af aluminiums emner eller maling, står vi gerne for denne ydelse så kunden får et færdigt produkt, klar til evt. montage.
På den måde er det også vores ansvar at levere emnet så det er i overensstemmelse med tegningsmaterialet med hensyntagen til overfladebehandlingen.
Midtsjællands Maskinværksted ApS er en moderne maskinfabrik på Sjælland, hvor vi har domicil i moderne bygninger. Vi har en vision om, at vores maskinfabrik skal være en af de bedste inden for vores branche med hensyn til kvalitet, leveringssikkerhed, service og bæredygtighed.
Vi beskæftiger højt kvalificerede medarbejdere på vores maskinfabrik, hvor alle, inklusiv ledelsen og direktionen, har en solid håndværksmæssig baggrund. Vi sørger løbende for, at vores medarbejdere bliver opdateret via interne og eksterne kurser og uddannelse inden for måleteknik, kvalitet m.m.
Vi lægger vægt på at få mennesker, maskiner, håndværk og IT til at hænge sammen, så vi kan lave holdbare løsninger. Det sker altid med omtanke og effektivitet – til glæde for kunderne.