Maskinpark
Vores vision om at være blandt branchens bedste, kræver en maskinpark i bedste kvalitet.
Vi præsenterer en imponerende maskinpark med topmoderne udstyr fra anerkendte mærker som Mazak og Okuma. Med en bred vifte af CNC-maskiner og manuelle maskiner, har vi de nødvendige ressourcer til at imødekomme netop det behov, du har.
Vores team består af engagerede fagfolk med en stærk håndværksmæssig baggrund, der hele tiden opdateres med de nyeste teknikker og metoder via interne og eksterne kurser.
Derudover har vi stort fokus på hele tiden at integrere så bæredygtige løsninger som muligt i vores produktion – læs mere under Grøn Profil.
Hvis du ønsker at vide mere om vores maskinpark eller indhente et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at kontakte os på telefon 59 12 10 44, jc@msmv.dk eller ved at udfylde vores kontaktformular.
Midtsjællands Maskinværksted ApS er en moderne maskinfabrik på Sjælland, hvor vi har domicil i moderne bygninger. Vi har en vision om, at vores maskinfabrik skal være en af de bedste inden for vores branche med hensyn til kvalitet, leveringssikkerhed, service og bæredygtighed.
Vi beskæftiger højt kvalificerede medarbejdere på vores maskinfabrik, hvor alle, inklusiv ledelsen og direktionen, har en solid håndværksmæssig baggrund. Vi sørger løbende for, at vores medarbejdere bliver opdateret via interne og eksterne kurser og uddannelse inden for måleteknik, kvalitet m.m.
Vi lægger vægt på at få mennesker, maskiner, håndværk og IT til at hænge sammen, så vi kan lave holdbare løsninger. Det sker altid med omtanke og effektivitet – til glæde for kunderne.
6-akset CNC-drejebænk med subspindel og 2 revolvere med roterende værktøjer på begge revolvere til udlægning af huller eller fræsning af nøgleflader, samt fuld styret c-akse på begge spindler, stanglader, max Ø52 stangarbejde. Velegnet til mindre samt mellemstore emner i alle materialer med høj præcision samt til emner, hvor der kræves orientering mellem huller og flader på side 1 og side 2.
4-akset CNC-drejebænk med 2 revolvere, samt lademagasin max Ø32 stangarbejde. Velegnet til mindre og simple emner i alle materialer.
4-akset CNC-drejebænk fra Mazak med fuld styret pinolstøtte, roterende værktøjer, max Ø65 stangarbejde eller max Ø350 x 530 millimeter patronarbejde. Meget velegnet til aksel eller flangearbejde med tilhørende boringer og fræsninger med høj præcision.
5-akset CNC-drejebænk fra Mazak med subspindel (fuld styret c-akse på begge spindler) og roterende værktøjer 16 stationer værktøjspladser, Ø65 stangarbejde eller Ø350 patronarbejde med fuld styret kortstangslademagasin. Velegnet til dreje-, fræse- og borearbejde i mellemstørrelsen. Vi kan også bore skråhuller på denne maskine.
Et 5-akset vertikalt bearbejdningscenter med høj gentagelsesnøjagtighed. Den er udstyret med en højhastigheds-spindel, et svingbart spindelhoved ”b-akse”, og 155 værktøjer. Mulighed for adskillelse af det lange fræsebord i sektioner, så det bliver til to separate arbejdsstationer. Særligt velegnet til fræsning af ekstra lange eller tunge emner med en vis kompleksitet. Med 2 synkroniseret rundborde kan 5-akslet simultanbearbejdning på lange emner op til 3000mm lade sig gøre.
Mazak Integrex 200 IV ST-1500 er et 9-akset CNC-dreje/fræsecenter med hovedspindel og subspindel og 2 revolvere med roterende værktøjer i øvre revolver (fuld styret B-akse 225 grader) og 40 + 9 værktøjspladser. Fuld styret C-akse på begge spindler. Max Ø750 drejediameter, dog max Ø330 i fuld drejelængde på 1500 millimeter. Y-akse 160 millimeter. Velegnet til meget kompliceret drejearbejde med efterfølgende fræse- og borearbejde, som oftest kan laves færdig i en og samme operation.
Mazak Quick-Turn 20N er en 2-akset CNC-drejebænk med fuld programmerbar pinoldok. Drejelængde 1050 millimeter, ekstra stor patron/gennemboring og Ø90 stangarbejde eller Ø350 patronarbejde. Meget kraftig maskine med flad vange. Denne Mazak er velegnet til akselarbejde hvor der skal skrubbes meget af med efterfølgende sletdrejning.
Vores Mazak FH-480 6 Pallette er et 4-akset horisontalt bearbejdningscenter med 6 paletter og køling gennem spindel 12.000 omdrejninger. 30 HP-maskinen er udstyret med et Renishaw-målesystem, hvor arbejdsområdet er 560 x 560 x 510 millimeter. Denne Mazak er velegnet til små og store seriestørrelser i alle materialer. Maskinen er desuden udstyret med Consept 2000 spåntransportør for bedre filtrering af spåner samt kølevand, der skåner miljøet.
Vi har endvidere en Mazak VCN-510C, der er et 3-akset CNC-bearbejdningscenter med 30 værktøjer, hvor arbejdsområdet er 1050 x 510 x510 (x,y,z) samt 12.000 omdrejninger og køling i spindel. Velegnet til små og store seriestørrelser. Simple emner, men også mere komplicerede fræseemner. Fræsning i alle materialer lige fra plast til rustfrit stål.